PowerPoint-præsentation om weblogs

Jeg holder et kort oplæg for Global i dag. Min præsentation ligger her som PPT, hvis nogen skulle være interesserede.

Kommentarer er *meget* velkomne. Og meget gerne inden 14.00, hvor der blændes op for projektoren. Hit me.

8 svar til“ PowerPoint-præsentation om weblogs ”

  1. Jacob Bøtter Siger:

    Jeg har ingen kritik denne gang, synes faktisk det er kvali-vare og vil genbruge noget af det til en lignende præsentation i næste uge. Tak fordi du delte og tak fordi du nævnte Smartlog ;-)

  2. Andreas Siger:

    Supr. Brug endelig løs!

  3. tveskov Siger:

    Det sidste slide var lidt pudsigt, men ellers supa :-)

  4. Andreas Siger:

    Den sidste slide er noget ude af kontext, men det var mest for at have noget at fortælle historier over, hvis der blev for meget tid (hvilket der jo aldrig gør). Fandt den i øvrigt fra Jeff Veens præsentation om Web 2.0 på http://www.veen.com/jeff/archives/000793.html. Den tegning er et fantastisk godt billede på udviklingen… Godt (be)gået.

  5. Mikkel Møldrup-Lakjer Siger:

    Hej Andreas

    Tak for pp-showet for os, der ikke kunne høre dit oplæg i dag. Jeg synes du har nogle gode pointer.

    Arlas weblogs er et af de mere interessante eksempler på brugen af weblogs – og et tilfælde som jeg har fulgt med interesse. Du anbefaler at lederen af en organisation ikke blogger – men hvad mener du om de eksempler på koncerndirektører som tager sig tid til at gøre det? Jeg har ikke nærlæst nogen af dem, så jeg giver ingen links, men du kender sikkert til nogle af dem. Mener du de er mislykkede? Måske er det mest i IT-verdenen at direktørerne gør det, og måske har det at gøre med en særligt moderne virksomhedskultur?

    Hvilke kommentarer havde du til Rikke Hvilshøjs weblog? At hun kunne blogge godt og interessant ind til hun blev minister og ikke kunne tale så frit længere?

    Jeg håber det lykkedes for dig at sælge ideen til u-landsfolkene på kurset hos Global.dk i dag. Webloggen er en oplagt mulighed for u-landsorganisationerne og deres udsendte medarbejdere:
    * den er billig i kroner ører, hvilket er vigtigt nu hvor regeringen har fjernet u-landsorganisationernes oplysningsbevillinger (omend den kan være dyr i tid ind til man får øvelsen, er det dét du ville sige med dit slide nr. 4?)
    * den er international, danskerne kan følge med i u-landsarbejdet gennem de udsendte medarbejdere i alle verdens u-lande, næsten “realtime”
    * den repræsenterer et stærkt middel til at blande det store og det små, dvs. til at forbinde baggrunden for u-landsarbejdet med de danske udsendtes personlige beretninger fra arbejdet i et fremmed land

    Mellemfolkeligt Samvirke har allerede bsluttet at satse på weblogs fra deres udsendte medarbejdere som en del af deres oplysningsstrategi.

  6. Andreas Siger:

    Mikkel, tak for din kommentar.

    Jeg mener, at koncerndirektører, topchefer, formænd, direktører og præsidenter (har andre end Landbrugsraadet en præsident?) generelt er dårlige til at blogge, fordi:
    - de har for travlt med “vigtigere ting” til at blogge.
    - de er ansatte af bestyrelsen til at repræsentere en virksomhed/organisation det vil sige: nogle interesser. Og det kan de ikke slippe, når de blogger. Derfor bliver deres indhold ikke deres eget, men de interesser, der skal repræsenteres.
    - de fleste har et elendigt sprog (baseret på egne statistiske analyser i IT-branchen).
    Jep, der findes naturligvis chefer, der kan blogge – men de har oddsene imod sig.

    Min kommentar til Rikke Hvilshøjs blog var, at hun alene så bloggen som et middel til at blive valgt. Det ser ud som om, hun var interesseret i samtale med vælgerne *indtil* hun blev valgt. Derefter var det komplet uinteressant. Men tænk på, hvor interessant det kunne være med bloggende folketingspolitikere. Det ville give en interessant sammenhæng mellem vælgere og deres politiske repræsentanter, som ellers næsten alene varetages af partierne.

    Dine pointer om fordelene ved at blogge for organisationer er gode. Vi snakkede på arrangementet om en masse fordele – og vi kom også til at snakke om de risici, der er. Specielt risikoen for at slippe kontrollen med politisk kontroversielle emner, kom op flere gange.

    Jeg ser meget frem til MS’ kommende blogs fra de udsendte medarbejdere. Jeg tror, at det dagbogsagtige format (plus muligheden for dialog med folk derhjemme) kommer til at fungere godt for både den udsendte og organisationen derhjemme.

  7. Mikkel Møldrup-Lakjer Siger:

    Det interessante er at se, hvad der sker, nu hvor webloggen er ved at blive et kendt og accepteret medium. MS begyndte for år tilbage at bringe online dagbøger fra (nogle) udsendte, men det var før weblog-genren eksisterede. Der var vist ikke altid den samme mulighed for at kommentere dagbøgerne, som de gode weblogs i dag giver. Men jeg tror ikke at det var det afgørende for at de ikke blev en dundrende succes. Derimod tror jeg at det afgørende for, at sådanne dagbøger kommer til at virke, er at genren bliver etableret i læsernes (såvel som forfatternes) bevidstehed.

    Derfor tror jeg at weblogs – nu hvor vi har et nyt og hipt ord for det – nu vil få meget større opmærksomhed. Det lyder måske mærkeligt at det skulle hjælpe bare at give tingen et navn, men jeg tror faktisk det har stor betydning. Nu hvor læserne i forvejen har en forståelse af hvad genren går ud på, står mediet langt stærkere. Det står stærkere i læsernes (brugernes) bevidsthed og er dermed et stærkere kommunikationsmiddel.

    Måske vil brugerne endda forvente at en organisation har en blog, og selv søge efter den på hjemmesiden. Og have nogle forventninger til dens form. De kommunikationsproblemer ml. læser og blogudgiver som vi ser hos Kræftens Bekæmpelse opfatter jeg som en børnesygdom, der er udtryk for, at genren ikke er slået helt fast endnu. Men det bliver den formentlig meget snart.

  8. palmskov Siger:

    jeg er relativ ny blogger, men føler min blog har fået mig til at vurdere mit sprog i højere grad. Jeg tænker mit indhold igennem inden jeg skriver. Jeg vurderer også i høj grad når jeg kommenterer andres blogs. Jeg ytrer gerne min mening, men helst i den gode tone.

    Jeg deler min tekniske viden, men også gerne mit private virke. Om sidstnævnte er interessant, er naturligvis op til læserne at vurdere. Læser i hvert fald andres personlige blogs med interesse.

    Vigtigst at alt så har min blog ændret mine internetvaner. Jeg søger mindre fokuseret på kommercielle medier.

    Godt oplæg Andreas;

Skriv et svar