Hvad er der galt med Avistids kampagnesite?
NB: Dette er ikke en posting om avisens fremtid vs. netnyheder. Læs i stedet om dette hos Jesper Balslev, der har skrevet en begavet posting om dette. Denne posting er en vurdering af kampagnens site.
Danske Dagblades Forening er i gang med at kaste 40 mio efter (primært) Henrik Dahl og Nørgård Mikkelsen for først at finde ud af, hvorfor folk ikke læser aviser og dernæst at få dem til det.
Reklamedrengene har lavet et kampagnesite med microfilm (uh), der skal overbevise os om, at aviser er fine at klippe i og lave ritualer ud af.
Hvad er der galt i det? Der er meget galt, hvis man skal vurdere, om kampagnesitet skal tjene de 40 mio hjem i flere solgte aviser.
Kampagnesitet er et ultratraditionelt bureau-kampagnesite. Flash über alles, tungt, langsomt og æstetisk. Yderst skrabet på anvendelighed, tilgængelighed og forståelse for nettet. Hvis jeg fx synes, at filmen er cool, hvorfor kan jeg så ikke hente den ned på min egen computer, så jeg kan vise den til venner og bekendte i tide og utide?
Hvad kan jeg som bruger på sitet?
- Se en film
- Købe et avisabonnement (det er jo hele missionen, for søren)
- Deltage i en konkurrence og vinde en baby-sitter (slet ikke tosset)
- Deltage i en anden konkurrence og vinde pausefisk (det *er* tosset)
- Indsende min egen historie om avislæsning (det har jeg gjort, men den kom ikke på sitet)
- C’ets tout…
Det er ikke voldsomt imponerende. Slemt skuffende, faktisk. Nu ved jeg jo ikke, hvor mange af de 40 mio, der er gået til kampagnesitet, men det må være meget lidt, siden det er så idéforladt og ligegyldigt.
Det er jo nemt at brokke sig, så her er et par idéer til, hvad man kunne have gjort på et kampagnesite af denne type:
- Nettet fungerer anderledes end en TV-reklame, så lad være med at lav et site på den måde. Nettet giver mulighed for feedback og deltagelse. Netop derfor er det spild af godt potentiale, når der bare vises en film og laves ugebladsagtige gættekonkurrencer om akvariefisk.
- Vær ikke bange for brugerne derude. Lad dem fortælle deres egne historier uden at censurere så stærkt i dem, at de eneste publicerede er for positive til at være troværdige. Kunderne (læserne) fortæller deres egne historier, og de gør det i ét væk. Hvorfor ikke tage konversationen ind på sitet?
- Lad være med at tale ned til kunderne. Det er virkeligt trist at tro, at sites besøgende får mere lyst til at læse aviser, fordi de kan vinde akvariefisk eller se en film. Tal til kunderne som ligeværdige (eller mere end det). Hvis kunderne ikke vil købe dit produkt eller læse din avis, så er det ikke fordi de er dumme – så er det fordi, det er på tide at udvikle dit produkt.
- Lad være med at få et bureau til at lave dit site. Bureauer kan kun tænke i ét kommunikationsformat: Kampagnen (og på nettet: Kampagnesitet). Desværre gider ingen bruge kampagnesites, fordi de er for statiske (Flash er besværligt at opdatere), bruger-u-venlige (der er nye, smarte navigationsprincipper) og for uengagerende (monolog). Lad i stedet sitet være et sted, hvor du går i dialog med dine kunder på lige fod. Indholdet *er* vigtigere end formen.
Gisp, det blev en hel pamflet. Tak fordi du hang på så langt. Og jeg har endnu ikke brokket mig over særskrivningen “Avis Tid” i titlen, når det nu hedder “Avistid” (det er hermed gjort) UPDATE: De har sørme rettet det.
22. September 2005 kl. 23:58
Ganske interessant indlæg. Sætningen ‘the message is the media’ giver stadig mening. Har lige testet sitet og finder det ganske uinspirerende.
Dog kan ikke give dig ret i problematikken omkring flash herunder opdatering og brugervenlighed.
Det kunne til gengæld være en interessant vinkel, hvis man baserede/ formede et kampagnesite omkring en blog.
23. September 2005 kl. 0:01
Giv mig nogle gode exempler på opdaterende og brugervenlige Flash-sites. Vi taler ikke om brug af Flash som elementer på sites, men om deciderede Flash-sites som Avistid
23. September 2005 kl. 9:47
Men du har dog brugt længere tid på sitet, end jeg havde tålmodighed til. Jeg så ca. 25 sekunder af “bilvask-filmen” på forsiden – og der var stadig ikke kommet nogen pointe eller brugbar information, og så skred jeg direkte videre til engadget.com. (Dén typiske internetbrugerutålmodighed burde bureauerne nok lige overveje, når de laver deres reklamer.)
27. September 2005 kl. 7:52
Jeg tog “testen” i konkurrencen “Får du læst avis nok?”, og svarede rigtigt på alle spørgsmål. Jeg læser ALDRIG avis længere (kun Weekend Avisen) – og da jeg så skulle indsende resultatet virkede “snabel a” ikke! Mage til lort!
Når de kåde reklamedrenge tager sådan en opgave (som at få folk til at læse avis), så er det ikke fordi de kan løse den, men fordi de får stådreng af pengene og har mistet det kølige overblik og sansen for selvkritik. De tager med andre ord luder-opgaven fordi de ikke kan skelne længere.
Når Avisfolkene falder for pladderet, så er det ikke fordi de er dumme, men fordi de er forblændede af deres egeninteresse. De er med andre ord ude af stand til at bruge deres intelligens produktivt, fordi de er i en situation hvor de SKAL mene at der er en redning for aviserne.
For 3 år siden forsøgte jeg at få Berlingske Tidende til at interessere sig for Social Networking Software som en bærer af “bruger-inddragelse” og til opbygning af “communities of practice” hvor læserne blev til deltagere.
Jeg nåede ikke længere end til “ingen interesse”. Der er jo ingen i den verden der vil træde lidt til side og give plads til virkeligheden.
God fornøjelse med undegangen……
Mvh
Gunnar Langemark
28. September 2005 kl. 21:12
Hej Andreas,
På min blog påstod jeg forleden, at mikro-films kampagnen var cutting-edge. (newmediatrends.fdim.dk/2005/09/first-microfilm-arrived.html).
Det mente du overhovedet ikke – af de samme grunde som dem du nævner i din posting her.
Jeg har lige svaret dig på min egen blog. Det svar fortjener også at komme med her hos dig (da jeg ikke kan track-backe : – ) (min blog er på engelsk, og det er svaret her derfor også):
Dear Andreas,
Where’s the innovation in the newspaper-microfilm-campaign you ask in replying to my “first microfilm arrived” posting (newmediatrends.fdim.dk/2005/09/first-microfilm-arrived.html). To you, “this is a basic ad agency web campaign site and totally uncool.”
And sure there are good questions to ask about the campaign. I started out with two myself:
- Do you believe newspapers will get you a girlfriend (as the film proposes)?
- Do you believe microfilms will get you read more newspapers?
I didn’t really answer any of them. (But honestly: I don’t-:)
Other good questions are:
- Is 45 mio ddk (approx. 7 mio euro) a lot of money? Sure!
- Could you get the Danish media industry moving forward, if you’d had given these money to e.g. flix.dk (the Danish equivalent to ohmynews.com) – or to e.g. research in how the printed newspaper will cope with the comings of electronic paper? (newmediatrends.fdim.dk/2005/09/liquid-and-thin-as-paper.html) No doubt to me!
Then how can I claim the campaign is “not the last innovative piece of advertising seen on the web”? And do I really mean that?
The answer to the last question is: YES! I do mean it.
The answer to the first question is this:
The campaign is truly groundbreaking. Only resemblance of the campaign is the BMW-microfilms a few years ago. Never before have a Danish advertiser given a handful of top-artist both the money they needed AND the freedom of expression necessary for them to be able to create pieces of art online. And never before have a Danish advertiser grasped and truly used the online-media unique distribution-capabilities. This campaign is designed for online only viewing. The web is the heart of the whole campaign – TV and newspaper ads online being used to draw the audience to the web.
Could the website on which the film is viewed be more interactive? Could it have allowed participation, discussion, opened itself to the audience, tried to involve the audience more effectively? Sure.
But the website is only the shell. The film is what the site is about. And for that, putting a powerful motor – an artistic, special-produced web-short-movie – at the heart of a large campaign, the Danish newspapers deserve full credit. That is both cool and cutting-edge.
6. October 2005 kl. 1:03
tjek http://www.ego7.com
Et amerikansk firma, der bla. tilbyder et flashbaseret CMS system…
6. October 2005 kl. 9:18
Palmskov, du er jo Flash-chefen, så fortæl mig lige, hvad pointen i ego7’s produkt er…
Man kan ikke kopiere teksten, man kan ikke bookmarke, de har elendig placering på Google, man kan ikke sende en url til en side til en ven, man kan ikke bruge browserens back/forward/reload, man kan ikke forstørre teksten, man kan ikke gøre siden tilgængelig efter WAI, man kan ikke få adgang til indholdet fra en telefon eller en anden alternativ klient, man kan ikke printe siden…
Alt er galt. Nåeh nej, det ser cool ud.
Det er omtrent derfor, jeg har ondt i røven over de reklamebureauer, der bare ikke fatter det medium, de arbejder i.