Kontakt over bæltet – low budget style

Her på fabrikken har vi to (hoved-)kontorer i Danmark. Det ene er i Århus, og det andet er i Købehavn. Vi bruger alt for mange penge – og tid – på at tage over til hinanden for at holde møder, men nu har vi altså hooket de to mødelokaler op med Apple iSight. Det er en meget billig løsning (to Mac mini og to iSight kameraer), og det fungerer overraskende godt. Både billede og lyd er acceptabelt, og det har kun kostet os omkring 10.000. En løsning hos en professionel leverandør af konferencesystemer ville koste fra 60.000, men mere typisk det tidobelte.
For os skaber det sammenhæng i organisationen. Har to medarbejdere brug for at snakke i realtid, kan de lige gå ind foran kameraerne i mødelokalerne og få styr på sagen. Skal der holdes større møde med personer i begge afdelinger, gør vi det nu i begge mødelokaler med kamera sat til.