Igen og et spørgsmål om hvad held kontra en målrettet indsats er. Mht. held mener BNP det at have en programmør med evner for brugervenlighed. At prioritere programmører med disse evner, er det så held eller en målrettet indsats? At prædke brugervenlighed i udviklingsprocessen er det held eller en målrettet indsats?

Den er svær, men midt i det hele nævner rapporten også at de danske systemer ligger højere hvad brugervenlighed angår end de udenlandske ditto, hvilket jo er en god kompliment herhjemme.

Generelt er det jo en god ting som princip at sige at en feature ikke skal med (inspireret af 37signals principper for basecamp). Skal den så med, så skal folk kunne finde ud af den – ellers skal den igen ikke med. Så kan man jo prioritere gennem heldige programmører at gøre den brugbar eller fjerne den.

En god måde at skabe brugervenlighed på, er ganske simpelthen at fjerne features. Mennesker kan ufattelig meget, med ufattelig lidt – less is more er en slidt men stadig skøn kliché… og det er jo egentlig meget heldigt når jeg godt kan lide den