Tag springet ind i 2004, Sony!

Man får meget hurtigt en mistake om, at Sony’s direktion opfatter Internet som en sjov lille dille, som nok snart forsvinder igen.
Sony’s webshop har i hvert fald været nede to dage nu, og de reagerer ikke på henvendelser – hverken telefon eller mail. Kan man forestille sig en forretning i den fysiske verden, der bare har lukket to dage på grund af en tilfældig teknisk fejl? Vel at mærke en pan-europæisk forretning. Herregud, hvis det bare er en dille, hvorfor så tro at man kan omsætte noget i en webshop?
Sikkerhedscertifikatet er udløbet, hvilket giver en rimelig teknisk fejlmeddelelse til besøgende – med risiko for, at de forsvinder på grund af utroværdig sikkerhed. Bevars, kunderne er nok ligeglade med sikkerheden.
Endelig må Sony’s jurister have haft en fantastisk dag, da de skrev betingelserne for brug af Sony’s site. Læs for eksempel denne passus:
Adgangen til dette website og anvendelsen af dette, herunder også betragtning, download, mangfoldiggørelse, fremstilling, positionering (posting) og offentliggørelse af data, grafik, billeder, lysbilleder, udkast, beskrivelser, informationer og tekst, video-, audio-, musik- og tonesammenstillinger, utilities, software (herunder også fra Apples) og softwaresammenstilling, drivere og andre tjenesteprogrammer (utilities (som defineret efterfølgende), indholdet af et hvilket som helst e-mail-newsletter eller lignende meddelelser som er transmitteret af Sony eller på Sonys vegne med henblik på dette website og/eller anmeldelse af brugeren eller abonnementet hertil, samt af øvrige indhold på dette website der er fremstillet og transmitteret direkte af Sony, af foretagender associeret med Sony eller af disses produkt-, support- eller serviceproviders (i det følgende kaldet website-indhold), er forbudt såfremt det ikke udtrykkeligt er tilladt i henhold til nærværende betingelser.
Du må faktisk som udgangspunkt slet ikke bruge sitet…
Sony, tag springet ind i år 2004. Jeres kunder vil købe jeres produkter på nettet – trygt og sikkert. De vil tages seriøst, når de henvender sig til jer. De vil bruge jeres site, linke til det, klippe billeder og sende til venner, fordi de synes, at jeres produkter er spændende.
(Hvis du genkender noget her, er det nok fordi, Sony ikke er ene om miste et enormt potentiale for loyale kunder og forretning ved at lade være med at tage nettet seriøst).
26. October 2004 kl. 18:28
Så giv dog Sony’s jurister et dansk kursus og muligheden for at sætte punktum. Intet normalt menneske kan holde ud at læse dette.
9. December 2004 kl. 10:28
Jason Kottke har også problemer med Sonys advokater. Pas på med dem. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at Sony er noget nær arketypen på en “evil corporation”.
Sony og Kottke