Videnskabsministeriet ser stort på valid kode
Center for Digital Forvaltning har testet 2033 offentlige websites og konkluderer, at kun 3% har valid HTML/XHTML. Det betyder samtidig, at maksimalt 3% af løsningerne kan regnes for tilgængelige, da valid kode et et af de grundlæggende tilgængelighedskrav.
Videnskabsministeriet (VTU), der blandt andet er ansvarlig for at fastsætte fælles standarder (såsom HTML/XHTML), opfylder heller ikke kravet om valid HTML/XHTML. Det er jo spøjst nok set udefra, men i Bredgade er der åbenbart nogen, der har fået en underlig smag i munden, for det har fået chefkonsulent Anne Skov til at svare igen i Computerworld med, at den manglende opfyldelse af standarder er at “skyde over målet”. Der er tale altså om “uskyldige fejl”, når man ikke opfylder kravene om valid kode, mener hun. HTML og XHTML er jo bare to ud af 146 standarder, så problemet må jo være til at overse. Sølle 1,37%…
For det første er det aktivt forkert. I den mest anerkendte definition af tilgængelighed – W3C’s WAI – indgår valid kode som et kriterium. VTU peger selv på WAI som den tilgængelighedsstandard, offentlige myndigheder skal leve op til. W3C siger, at tilgængelighed kun kommer med valid kode.
For det andet er det direkte ubegavet (undskyld, jeg kunne ikke finde et bedre ord). VTU gør langt hen ad vejen et meget stort stykke arbejde for at få oftentlige myndigheder til at leve op til fælles standarder for IT. Referenceprofilen er et stærkt værktøj. Hvis VTU nu begynder at bøje standarderne ved at hævde, at “uskyldige fejl” er ok, så skrider det hele. Anne Skov, hvilke fejl er konkret uskyldige? Jeres manglende LABEL-attribut på INPUT-tag? Jeres brug af ugyldige attributter på BODY-tagget? Vil VTU påtage sig at forklare de offentlige myndigheder, *præcist* hvilke dele af standarderne, der er ok at bryde (“uskyldige fejl”), og hvilke der ikke er.
Hvis offentlige myndigheder skal tage VTU og Referenceprofilen seriøst, skal VTU anlægge en helt anden, og mere seriøs holdning til standarderne. Det nytter intet at relativisere standarderne, blot fordi man er taget med tilgængelighedsbukserne nede.
3. September 2004 kl. 13:14
Æh… din side validerer heller ikke.
(Ku’ ik’ la’ vær’)
3. September 2004 kl. 13:44
Jeg sad og ventede på, at den kom…
3. September 2004 kl. 16:32
Jeg er helt enig i dine iagttagelser, der er vist noget med et glashus og nogle sten…
Det var også derfor jeg (som studentermedhjælper hos ITST) for nylig brugte en eftermiddag på at gøre Referenceprofilen valid (næsten, enkelte undersider mangler stadig) Det tog meget kortere tid end forventet og var ikke så kompliceret. Nu kan vi så prale lidt af at vi er en af de få offentlige hjemmesider der validerer
P.S. Min egen hjemmeside validerer heller ikke
4. September 2004 kl. 2:16
Jeg vil gerne lige pege på, at Anne’s kommentar:
“- Det er at skyde over målet, når man falder ned på to specifikke standarder.”
er rettet mod CEDI’s rapport, der i sine konklusioner og vurderinger udtaler sig om noget, som deres undersøgelse faktisk ikke kan bruges til at sige noget om. Hvis det bare var så enkelt, fristes jeg til at sige.
“It’s even worse than it appears”, som Dave Winer siger.
Det er for dårligt, at de offentlige netsteder ikke følger standarderne, det kan vi da godt være enige om. Og feje foran egen dør, og alt det der, ja, det er altid udfordriingen.
Til Christians bemærkning om hvor enkelt det egentlig er må jeg desværre sige, at det kun var det sidste lille ryk hen imod valideringen, der manglede. Jeg har brugt ret megen tid på at få CMSen til at være “ren” CSS/XHTML, og har også selv måttet udvikle både RSS og web service grænsefladerne. Det er hermed muligt for enhver at lave sin helt egen klient eller netsted, med al CMSens data.
Nå, nok reklame. Og tak til Christian for at sikre valideringen
Fejl er måske aldrig “uskyldige”, og det er da sandt at man ikke skal bagatalisere tingene. Jeg ved, at det Anne kommunikerede til journalisten netop forsøgte at påpege, at validering af hjemmesider da kun er toppen af isbjerget, uanset hvordan betragter tingene:
Det er let at lave dårlig/grim/ubrugelig HTML/XHTML, som validerer nok så meget. Derfor kan validatoren umuligt være det eneste kriterium.
Jeg synes personligt, at CSS validatoren (og feedvalidatoren) er mere interessant, men skal da være den første til at indrømme, at HTML-validatoren i høj grad er en sovepude, når man først er blevet venner med den. “Validerer den? Ja. Godt, så er den nok god nok”. Det er farligt. Du har ingen garanti for browserunderstøttelse, for eksempel.
Hvis CEDI havde lavet en grundigere undersøgelse, f.eks. omkring browserunderstøttelse, WAI, CSS-design, osv., for nu blot at blive ved netstederne, så havde det været mere interessant, synes jeg. Resultatet ville givetvis ikke være opløftende, men ville vise det med isbjerget klarere …
Og endelig: CEDI udtaler sig jo om hele den digitale forvaltning, og det er faktisk i det lys, at Helge Sander og Anne Skov udtaler sig, skal man huske. Hvis bare udfordringerne i den digitale forvaltning “kun” handlede om at få netsteder til at være valide. Desværre er der mange flere udfordringer. I referenceprofilen er der som bekendt nu 146 standarder. Det siger lidt om kompleksiteten.
For the record: I CEDIs rapport siger de at HTML 4.01 er den grundlæggende standard. Det er faktisk sådan at XHTML er den anbefalede standard. Hvad ville der ske hvis vi skruede bissen på og sagde at HTML 4.01 er bandlyst, og kun XHTML Strict er tilladt?
6. September 2004 kl. 9:38
Apropos tilgængelighed. Kunne jeg bede dig skure op for kontrasten mellem skriftfarve og baggrund. Den noble lysegrå er blevet lige lovlig lys til, at det er praktisk.