Ingen CMS-platform er tilgængelig

Computerworlds artikel om VTU, standarder og tilgængelighed slutter i øvrigt med en interessant udtalelse af Anne Skov:

“Vores egne sider er lagt over på en Oracle-platform, og i den forbindelse gik det op for os at blandt de mest udbredte cms-platforme var der ingen, herunder Oracle, der opfylder kravene om tilgængelighed, som vi har stillet i forbindelse med bedst på nettet.”

Anne Skov har helt korrekt iagttaget, at ingen CMS-platforme af sig selv er tilgængelige. At forvente, at CMS-platforme skulle være tilgængelige af sig selv svarer altså til at sætte sig med en hammer i hånden og vente på, at der bliver bygget et hus. Jeg har prøvet det, og det virker ikke.

Et CMS er intet andet end et værktøj, som kan bruges til at bygge et site, der *kan* publicere med valid kode og i et tilgængeligt format. Det afhænger alene af implementeringen, ikke af CMS’et (medmindre det da ligefrem aktivt forhindrer en tilgængelig og valid implementering, men den tid er ved at være ovre).

7 svar til“ Ingen CMS-platform er tilgængelig ”

  1. Martin Mouritzen Siger:

    Sjovt, jeg var netop inde på “Den digitale Taskforce” (dem der står bag prisen)s hjemmeside – Nu skriver de godt nok at de har købt nyt Content Management System – Men hvis de følger samme strategi som de har pt. så er det efter min mening en fallit erklæring.

    (Og nu lige en forklaring om hvad f*nden jeg snakker om)
    På deres site har de et nogenlunde pænt layout… Men hvis man kigger i kildekoden så har det åbenbart ikke været nemt at opbygge med helt normal kode, for der er er ca. et par hundrede liniers javascript der tager højde for den ene og den anden browser.

    Efter min mening er den slags “hackeri” at feje problemet ind under gulvtæppet (Ikke at jeg ikke kunne finde på at gøre den slags ting selv, men jeg er trods alt heller ikke med i en taskforce der står for standarder) – Da det lige pludselig ikke er browsernes CSS implementation der kan give problemer, men browsernes javascript implementationer (De tjekker for om man bruger netscape, og hvis ikke så går de ud fra at man bruger Internet Explorer – Hvilket kunne tyde på at deres website ikke har det ret godt med andre browsere).

    oh well.. rant mode is now off :-)

  2. Janus Boye Siger:

    Interessant kommentar, men der findes mindst et par udenlandske CMS der lever op til de danske krav om tilgængelighed (bl.a. Bobby-test, HTML og CSS).

    Måske har jeg misforstået noget, men hvis CMS er et værktøj, hvorfor kan det så ikke være tilgængeligt?

  3. Janus Boye Siger:

    Prøv at se artiklen:
    “Flere kunder og bedre service med et tilgængeligt website” af Dansk Center for Tilgængelighed på http://www.cmforum.dk/artikler/artikel5.php

    Citat fra afsnittet “Vores CMS leverandør siger at det ikke kan lade sig gøre”

    “Det er rigtigt, at mange sites baseret på CM-systemer ikke er tilgængelige, men der findes systemer, der kan generere tilgængelige websites. I efteråret 2003 undersøgte Dansk Center for Tilgængelighed 14 danske leverandørers CMS-løsninger. Ud af de 14 lykkedes det 4 leverandører at levere et tilgængeligt website, men det var vel at mærke først efter flere forsøg, og ikke med den “hyldevare”, de normalt sælger.”

  4. Andreas Siger:

    Vi bliver nødt til at skelne mellem to typer af tilgængelighed her (og herfra bliver det en smule langhåret).

    WAI ATAG er W3C-standarden for selve CMS-applikationens tilgængelighed (kan for eksempel blinde bruge applikationen, og støtter det forfatterne i at producere tilgængeligt indhold?). WAI WCAG er standarden for websidernes tilgængelighed (kan for eksempel blinde få andgang til de publicerede sider?).

    Når vi taler om, at et CMS er tilgængeligt, mener vi i virkeligheden CMS’ets output – websiderne – og ikke selve applikationen, hvilket er noget rod.

    Mig bekendt er ingen danske CMS-applikationer tilgængelige (ATAG) i den forstand, at man for eksempel som blind kan bruge systemet til at publicere websider. Flere CMS-producenter er dog i gang med at lave dette eller overvejer.

    Det at et CMS skal være tilgængeligt i den forstand, at systemet genererer tilgængelige sider (WCAG) er ikke en entydig størrelse. Problemet er, at et CMS er et værktøj til at generere sider og ikke et website. Man kan teste, om selve websiderne er tilgængelige, men det er langt vanskeligere at teste, om CMS-applikationen genererer tilgængelige sider. De sider, der i dag er publiceret og testet tilgængelige, kan om et år være erstattet af sider, der ikke længere er tilgængelige. Er CMS’et så tilgængeligt eller ej?

    Mange systemer kommer uden indhold og uden skabeloner. Kan man så tale om, at CMS’et er tilgængeligt (WCAG) eller ej?

    I praksis er det største problem, at tilgængelige sites langsomt “forvitrer”. Processen er typisk, at kunden får implementeret et tilgængeligt site med tilgængelige skabeloner og indhold. Med tiden opdateres sider, og nye lægges ind. I det fleste CMS’er kan man formatere tekst med en visuel editor, der genererer HTML, eller man kan som forfatter selv tweake koden bag indholdet. Forfattere lægger billeder og illustrationer ind. Det betyder, at tilgængeligheden skal tjekkes, hver eneste gang, nyt indhold publiceres – og at der skal rettes op, hvis der findes fejl. Hvis systemet selv kan dette, ja så er det et tilgængeligt system.

    Dansk Center for Tilgængelighed har ikke testet dette men alene kontrolleret et til formålet opsat testsite. Når kun fire af 14 sites består denne test, betyder det formentlig, at noget teknisk forhindrer de andre ti i at generere tilgængeligt output (for eksempel hvis dele af HTML’en kommer fra komponenter, man i implementeringen ikke har adgang til). Men testen fortæller intet om, hvordan et site ser ud, når der er gået et år… Testen er nemlig kun en test af websites og ikke af CMS’er.

    Når vi snakker om tilgængelighed og CMS, skal kunder, konsulenter og CMS-leverandører holde op med at fokusere på tilgængeligheden af det implementerede website og i stedet se mere på systemets muligheder for støtte forfattere i at publicere tilgængeligt indhold (ATAG). Og da tilgængelighed også handler om selve indholdet (for eksempel at ALT-tekster skal være *sigende*), skal vi også interessere os mere for forfatternes evner til at generere tilgængeligt indhold.

  5. Janus Boye Siger:

    Godt og klogt svar. Ja, brugerne har også opgaver mht. tilgængelighed.

    Vi er sikkert enige om, at når et CMS ikke som standard kan levere et tilgængeligt site, er det leverandøren der først og fremmest har en opgave foran sig. Så længe CMS ikke kan dette out-of-the-box, virker det nuværende fokus på det implementerede website rigtigt.

    Janus

  6. Pelle Elikofer Siger:

    Kan følgende stå alene uden yderligere kommentarer: http://validator.w3.org/check?uri=www.synkron.dk ??

    This page is not Valid XHTML 1.0 Transitional!

    Hvis i kan levere valid kode til jeres kunder hvorfor så ikke til jer selv?

    Pelle

  7. Andreas Siger:

    *Rigtigt* godt spørgsmål, Pelle. Det er nok et eksempel på den “forvitring”, jeg nævnte i en kommentar ovenfor. Men det er naturligvis alt for tyndt. Hvis jeg kunne vise sig min to-do liste, ville du kunne se, at lige netop dette punkt ligger på top ti over sager, der skal gøres på vores site. Du har netop vundet retten til at håne mig resten af måneden…

Skriv et svar