Asynkron webkommunikation

Jeg har skrevet et (småpoppet) læserbrev om forholdet mellem usability og tilgængelighed i dagens Computerworld. Pointen er, at ikke kun offentlige institutioner bør interessere sig for tilgængelighed. Private virksomheder har meget at vinde ved at implementere tilgængelige sites – og det behøver ikke at være dyrt, besværligt og grimt.

Hvorfor er tilgængelighed på nettet bare så usexet?

Af: Andreas Johannsen, Research & Development Manager og medstifter af Synkron A/S.

Forskellen mellem tilgængelighed og usability er helt enkelt, at Jakob Nielsen har formået at sætte usability på dagsordenen hos direktionerne og på prislisterne hos konsulenterne. Den samme skæbne er desværre ikke overgået tilgængelighed, selvom de to områder er tvillinger.

Den 16. april 2004 kunne Center for Ligebehandling af Handicappede og IT- og Telestyrelsen samle 250 personer til en konference om offentlig tilgængelighed på Internettet i Dansk Design Center. Minister Helge Sander leverede åbningstalen. Salen summede af engagement. Der er ingen tvivl om, at tilgængelighed er et hot tema i det offentlige.

I den private sektor er tilgængelighed ret u-hot. Det forbindes uden videre med læse-let-størrelse-bogstaver, ALT-tekter, Bobby-tests og talesyntesesoftware. Og på et mere overordnet plan: Dyrt, besværligt og grimt. Tilgængelighed betyder handicapvenlighed, samfundsmæssig forpligtelse og fodformethed. Er det noget, man forbinder med en attraktiv bundlinie? Nej, vel?

Tænk tilgængelighed i kommercielle termer

Men glem for et øjeblik de kedelige konnotationer og prøv at tænke i rent kommercielle termer. Tænk tilgængelighed som dine kunders tilgængelighed til dine budskaber og produkter. Det er jo netop, hvad marketing og afsætning handler om. Et optimalt tilgængeligt website er ensbetydende med flest mulige modtagere af dine budskaber eller flest mulige brugere på dine on-line services. Usexet? Det tror jeg vist ikke.

Ifølge De Samvirkende Invalideorganisationer er 10% af Danmarks befolkning handicappede og cirka lige så mange yderligere har specielle problemer med at bruge de fleste websider (ældre, ordblinde og så videre). Til sammenligning har Apple Macintosh en markedsandel på verdensplan på cirka 2% (Merrill Lynch, 2004). Alligevel vælger rigtig mange virksomheder at bruge store pengesummer på at tilpasse deres websites til Macintosh, men ignorerer den meget større målgruppe med en eller anden form for handicap.

Dine kunders køleskabe vil se dine websider

Tilgængelighed betyder, at dine websider kan bruges af flest mulige. Uanset om vi taler om blinde, personer med motoriske problemer, ældre, ordblinde – eller vi taler om din kernemålgruppe, der lige nu sidder på en café med vennerne og skal foretage en transaktion på dit website eller måske bare søge oplysninger om dine ydelser.

Tilgængelighed skal forstås bredt som en strategi for at implementere websites, så flest muligt har adgang til indholdet uanset deres egne fysiske eller mentale udfordringer, og uanset det værktøj de bruger til at læse websiderne. I dag er en PC med en web-browser den mest almindelige måde at læse websider på, men alternativerne stormer frem. Telefoner, håndholdte computere og køleskabe vil have adgang til dine websider, og det er kun begyndelsen.

Hvis tilgængelighed indtænkes i webprojektet fra begyndelsen, bliver resultatet hverken dyrere, besværligere eller grimmere. Der er derimod garanti for, at det bliver det, hvis man skal rette op på websitet, når det er implementeret forkert.

Tilgængelighedseksperter taler om et ”funktionsgab” mellem brugeres forudsætninger og websitets udformning. Funktionsgabet gør, at man taber mange brugere, men det kan overvindes ved at lade løsningen tilpasse brugerens individuelle behov. Hallo! Vi snakker om muligheder for at personalisere websites. DET har været sexet buzz-talk i web-universet i mange år.

Denne artikel blev publiceret Thursday d. 6. May 2004 kl. 12:58 under . Du kan følge alle svar til denne artikel via RSS 2.0 feed. Du kan hoppe til slutningen og skrive et svar. Pinging er ikke tilladt i øjeblikket.